Vi passer både på følsomt udstyr – og følsomme bygninger

Hvad gør man, når man skal flytte en stor printer ind i en fredet bygning, og den ikke kan komme ind gennem døren? Så bygger man selvfølgelig en specialløsning. Læs om løsningen her.

At man nogle gange er nødsaget til at lave en specialløsning, siger næsten sig selv, når man arbejder med specialtransport. Det var også tilfældet ved denne opgave, hvor vi skulle flytte en printer ind i en fredet bygning.

Men altså ikke en hvilken som helst printer og slet ikke ligesom den, man selv har stående derhjemme. Denne multifunktionelle printer vejede omkring 900 kg og var godt og vel 2,5 meter lang, knap 1 meter bred og 1½ meter høj.

    

Fredet bygning, siger du? Nogle gange skal der en specialløsning til

Udfordringen var dog ikke printerens størrelse og tyngde – vi er vant til at arbejde med stort og tungt gods – men i stedet de vanskelige adgangsforhold. Printeren skulle nemlig flyttes ind i en fredet bygning.

I praksis viste det sig, at dørene på vejen ind til det rum, printeren skulle stå i, var for smalle. Det ville ikke være muligt at skabe en vej gennem bygningen uden at gøre skade på dørene.

Vi havde adskillige muligheder oppe at vende, og løsningen faldt på at flytte den tunge maskine ind gennem vinduet. Vinduerne blev forsigtigt fjernet af håndværkere, der havde et godt kendskab til bygningen, og som kunne sikre, at de ikke blev beskadiget.

    

Sådan fungerede specialløsningen

Maskinen blev placeret på en stabil palle, hvorefter en kran forsigtigt flyttede godset ind gennem et vindue, der lå i ca. 2-3 meters højde.

På den anden side af væggen ventede et hjemmebygget stillads, som stod klar til at fire maskinen ned på gulvet igen.

Vi benyttede os af et spil, hvor der stod en person i hver af de fire hjørner og sikrede, at maskinen langsomt blev firet vandret ned i det store hejseværk. Samme tur, bare modsat, fik den gamle printer, som stod i bygningen og skulle fragtes til en anden lokation og formentlig bruges som museumsgenstand på sigt.

I samarbejde med kunden fandt vi frem til denne løsning, som tog hensyn til såvel den følsomme printer som den følsomme bygning. Vi ser nemlig specialtransport fra dit perspektiv og gør, hvad der skal til for at løse opgaven tilfredsstillende i alle henseende. Og i dette tilfælde indebar det at tænke ud af boksen og bygge en specialløsning på selve lokationen.

Har du brug for at få transporteret stort som småt? Udfyld kontaktformularen herunder, og få et uforpligtende tilbud tilsendt. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi løser din flytteopgave.