Sådan flyttede vi en 1200 kg tung kopimaskine fra fire meters højde
Ingen flytteopgaver er ens. Specielt ikke når en kopimaskine på omkring 1200 kg skal flyttes ned fra et loft i fire meters højde. Det kræver kreative løsninger, som det kun tog vores to flyttemændene få minutter at udtænke. Læs her, hvordan vi gjorde.
Det var en anderledes flytteopgave vores flyttemænd mødte 26. november 2018, da de skulle flytte en 1200 kg tung kopimaskine for et trykkeri. Opgaven var udfordrende af to grunde. For det første var kopimaskinen i otte dele, der hver vejede mellem 70 og op til 400 kg pr. stk. For det andet – og ikke så ofte set – skulle den flyttes fra fire meters højde. Og der var ingen stige, der kunne hjælpe.
Hurtig slagplan med fokus på sikkerhed
Flyttemændene udtænkte hurtigt en slagplan. Inden for få minutter havde de opfundet og specialfabrikeret en ny form for rampe ved hjælp af en stabler, en industripalle og en forstærket bagplade med sidelægter.
Som det ses på billedet blev kopimaskinen spændt fast til bagpladen, så den ikke kunne skride nogen steder. På den måde kunne kopimaskinen del for del sikkert flyttes ned fra det fire meter høje loft og køres til det nye kontor. Sikkerheden kommer altid i første række, også ved mere indviklede flytteopgaver.
Specielle flytteopgaver giver nye idéer
Hos TLS Group elsker vi specialtransport, og vi sørger for at få dit flyttegods sikkert frem. Specielle opgaver som denne giver os mulighed for at forbedre vores flytterepertoire, så vi i fremtiden kan imødekomme en endnu bredere vifte af flytteopgaver.
Vi overvejer endda at gøre opfindelsen af flytningen af kopimaskinen til en permanent løsning. Måske skal den opkaldes efter vores dygtige og kreative flyttemænd, der opfandt den.